Holbæk Seminarium

Projekt:

Bygherre:

Holbæk Kommune

Arkitekt:

Rønnov Arkitekter

Ingeniør:

Entrepriseform:

Hoved- og fagentreprise

Holbæk Seminarium – Renovering af fredet byggeri med respekt og præcision

KABI Entreprise A/S har haft ansvaret for en række specialiserede renoveringsopgaver på det fredede og arkitektonisk ikoniske Holbæk Seminarium (CSU), tegnet af Gerdt Bornebusch og opført i 1963. Med tæt dialog med både Holbæk Kommune og Slots- og Kulturstyrelsen har projektet stillet store krav til nænsomhed, materialeforståelse og respekt for bygningens oprindelige udtryk.

Restaurering og funktionel opgradering

Renoveringen har omfattet en omfattende række arbejder, bl.a.:

    • Etablering af nyt glastag over den karakteristiske Vækstgang (100 m²)
    • Betonrenovering af Vækstgangen inkl. plantekummer og vandkar
    • Udskiftning af ca. 10.000 m² enkeltlagsglas til moderne termoruder
    • Nyt paptag med ca. 1.600 lbm rytterlys
    • Komplet renovering af studieboliger inkl. nye køkkener, toiletter, døre, lofter, gulve og kloak
    • Nedtagning og genmontering af oprindelige fredede vægbeklædninger med lyddug bag
    • Hjemtagning af red cedar-træ og snedkerfremstilling af nye skydedørspartier på eget værksted
    • Levering og montage af handicaplister samt bygningsmæssige tilpasninger i foyerområdet

Bevaring og fornyelse – hånd i hånd

Arbejdet er udført med et stærkt fokus på at bevare den arkitektoniske helhed, samtidig med at faciliteterne opgraderes til nutidige standarder. Den lange glasgang, et ikonisk element i byggeriet, er blevet nænsomt renoveret, og tidligere brændt bygningstilbygning er genopført, inkl. ny snedkerport fremstillet og monteret af KABIs egne håndværkere.

Tæt samarbejde og forståelse for kulturarv

Projektet er kendetegnet ved tæt samarbejde med både bygherre og Slots- og Kulturstyrelsen – en nødvendighed, når man arbejder i fredede bygningsværker. Med stor forståelse for materialer, detaljer og historiske kvaliteter har KABI Entreprise A/S leveret en løsning, hvor bevaring og fremtidssikring går hånd i hånd.